Gå dig slank

Bevæg dig for livet


Vi mennesker er skabte til at bevæge os, og i en tid hvor flere og flere af os har stillesiddende arbejde, ja så er vores sundhed truet, hvis vi ikke gør en aktiv indsats for det. I tidligere tider bar arbejde mere præg af at være fysisk, men udviklingen er vendt i og med at teknologien har taget sit indtog, og vi er udfordret på vores livsstil og sundhed, der for rigtig manges vedkommende ikke spiller i overensstemmelse med det, som vi har brug for, og som vi reelt set er skabte til. Motion og bevægelse skal i langt højere grad tilvælges, det er ikke længere en naturlig del af hverdagen, og det betyder så, at man jo også kan vælge det fra, og det er ikke klogt. For at forebygge en lang række sygdomme skal vi bevæge os, spise sundt og varieret, og prioritere vores gode lange nattesøvn. Gå dig sund og stærk, du behøver ikke at løbe for livet.