Når haven er på størrelse med en p-plads, må man tænke kreativt
Hvis der er én ting, som jeg holder af, så er det min have. Den er ikke synderligt stor, men den forlænger mit hjem med et par kvadratmeter, og det er blevet det åndehul, som jeg tidligere har søgt i parker, haver og pladser. Der går mange formiddage ude på en bænk med et af de klassiske værker, som jeg elsker at leve mig ind i. Som selvudnævnt bogorm, så står det klart for mig, at omgivelserne er en stor del af oplevelsen – også selvom det meste foregår mellem siderne. Nok om bøgerne – dem venter jeg med at snakke om, til jeg mødes med læsekredsen.
Etager og krukkehaver
Som sagt har jeg fået anskaffet mig en lille have. Det er lækkert at kunne slænge sig derude med en bog, men da jeg også gerne vil dyrke grøntsager og urter, så løb jeg hurtigt ind i pladsmangel. Bum bum, hvad gør man så lige? Jeg blev inspireret af Claus Dalby og ville lave en krukkehave, hvor jeg udnyttede haven i flere niveauer. På den måde ville der nemlig stadig være en plads til læsningen. En krukkehave kræver sjovt nok krukker, så derfor gik jeg på jagt efter smukke, unikke og inspirerende beholder til grønkålen og citronmelissen. Jeg fandt crocca som uden tvivl vandt mit hjerte med det samme. Derinde er der anderledes og unikke krukker, opsatser og pynt til haven. Det var netop det, som jeg ledte efter til min lille “litteraturhave”.