Som forældre har man en vigtig opgave over for ens børn, og opdragelse kan være rigtig mange forskellige ting. Man forsøger altid at sætte en finger på den perfekte opdragelse, og selvom man som forældre forsøger at gøre sit bedste. Så ender man nogle gange bare med at rende hovedet mod muren. Så det er ikke just noget, som man skal være alt for ked af det over, hvis det er noget som sker for en. Det kunne alt andet lige ske for de selv de bedste.
Er man i det stadie, hvor man stadig har meget indflydelse på ens børns valg, kan et også være at man som forældre skal træde varsomt. Det er alt andet lige ikke særlig nemt for de små og udtrykke sig selv, hvis det hele tiden er en som forældre der bestemmer for dem. Man skal guide dem ikke bestemme over dem, i hvert fald ikke til en grad, hvor det er man planlægger alt for dem i deres liv. Så er man også gået for langt som forældre.
