Køkken og Bad

Jeg opmåler, producerer, og levere alt til køkken og bad i

GRANIT – MARMOR – SKIFER

Granit er en bjergart, der er opstået af smeltede stenmasser fra jordens indre, udsat for højt tryk og temperatur, for så igen at tage form som fjeld i nye bjergkæder. Granit-stenes geologiske sammensætning med kvarts og feltspat gør, at den er utrolig slidstærk og meget hårdere end marmor. Granit er ideel i køkken og bad som bordplader, stænkplader, fliser til gulv og væg m. m.

Marmor er en kalksten af organisk eller kemisk oprindelse, bundfældelse af døde skaldyr, udsat for tryk- og varmepåvirkning for millioner af år siden. Marmor får med tiden en smuk patina, hvor farvenuancer og struktur træder frem. Anvendes typisk som gulvbelægning, vægbeklædning og mange andre former for udsmykning.

Skifer er dannet i naturen ved aflejringer på jordens overflade og består af grus, sand og ler m. fl. Karakteristisk for skifer er, at den kan spaltes, så der opstår en rustik overflade. Når slidstyrken vurderes skelnes der mellem forskellige typer f. eks. Kvarts- eller lerskifer. Skifer anvendes typisk som gulvbelægning og udendørs bundstykker og afdækning.

Prøver på materialer og farver.